Antropologiske og sociologiske analyser

Harbor bath with clear blue sky

NIRAS’ team af antropologer og sociologer afdækker, hvorfor mennesker handler, som de gør.

Lad jer guide af de mennesker, det hele handler om. Borgere, kunder, brugere og medarbejdere har behov og forventninger, I ikke ved noget om - endnu.

I stedet for at planlægge ud fra en forventning om, hvordan jeres omverden reagerer, giver vi jer mulighed for at agere på basis af viden. Med den viden viser vi jer vejen til nye strategier, løsninger og handlinger.

Vi har stor erfaring med at gennemføre antropologiske og sociologiske undersøgelser, analyser og evalueringer, der giver dybe indsigter, som vores kunder ofte bruger i mange år.

Vi har en stærk faglig værktøjskasse med kvalitative og kvantitative metoder, faciliterende processer og teoretiske analyseredskaber, som vi hele tiden opdaterer og udvikler.