Rådgivning inden for planlægning, projektering, design og kontrahering af havmølleparker

NIRAS designer, planlægger og udvikler offshore vindmølleparker i hele verden

Vi leverer rådgivning af høj kvalitet og af stor værdi for vores kunder. Vores rådgivning dækker alle faser, lige fra udvikling og etablering til nedrivning af havmølleparker.

22 GW på 25 år

Vi er en globalt førende rådgiver inden for offshore vindmølleparker. Vi har været involveret i projekter på i alt 22 GW installeret kapacitet igennem en periode på mere end 25 år i Europa og Asien.

NIRAS har været med i udviklingen af havmølleparker siden opførelsen af de første to offshore vindprojekter i Danmark - Vindeby og Tunø Knob - i begyndelsen af halvfemserne og frem til i dag, hvor vi er involveret i en lang række havmølleprojekter i Nordeuropa og Taiwanstrædet.

Læs mere (in english): Offshore wind farms.

18 GW som ekspertisekonsulenter

NIRAS yder ekspertiserådgivning om planlægning, myndighedsprocesser og –tilladelser – og andre juridiske forhold, som er centrale i udvikling og etablering af havmølleprojekter. Vores ekspertise bruges til at rådgive myndigheder og developere, og til at rådgive investorer om de muligheder og risici, der er ved at investere i havmølleprojekter.

Vores offshoreteam er bygget op omkring en gruppe af verdens førende eksperter i udvikling, etablering og nedrivning af havmølleparker. Desuden samarbejder vi med et bredt netværk af uafhængige specialister og virksomheder, således at vi kan tilbyde hele spektret af relevant rådgivning til et havmølleprojekt.

4,3 GW som designkonsulenter

NIRAS har haft en central rolle i design af i alt 4,3 GW installeret kapacitet. Vi har været projektledere på geotekniske undersøgelser og rådgivet om de tekniske specifikationer og produceret de relevante tegninger. Vores erfaring spænder fra preliminary design i forbindelse med eksempelvis evaluering og vurdering af anlægs- og udskibningshavne og scourbeskyttelse omkring fundamenterne. På en række projekter har vi håndteret udbudsfaserne for såvel fundamenter som vindmøller.

6,0 GW som projektledere

I NIRAS arbejder vi tæt sammen med vores kunder og hjælper dem med at navigere igennem alle projektets faser. Vi leverer in-house støtte til projektudviklingen af havmølleprojekter, herunder det ofte omfattende og kritiske forløb med miljøvurderinger og myndighedstilladelser. Vi leverer ekspertise og erfaring med projektstyring, tilsyn og koordinering i både konstruktionsfasen og installationsfasen. For en række kunder og på flere forskellige projekter har vi haft rollen som ’Owner’s Engineer’.

Mere detaljeret information om vores services (in english): Offshore wind farms.

Kontaktpersoner

Pernille Holm SkytMarkedschefAarhusT: +45 2046 1952E: Send E-mail
Christian Paulsen ForretningschefAllerødT: +45 4810 4268 E: Send E-mail
Yderligere kontaktinfo

Relaterede ydelser

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728

Udfyld et kort spørgeskema om Niras' hjemmeside
Deltag i lodtrækningen om 10x2 biografbilletter

Vi anvender cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores site. LÆS MERE OK!