Nyhed

Verdens første vandkraftværk anlagt i permafrost

NIRAS Greenland er blandt rådgiverne på byggeriet af verdens første vandkraftværk anlagt i permafrost.

26. marts, 2012

Verdens første vandkraftværk anlagt i permafrost er under opførelse og forventes at gå i drift i slutningen af året. NIRAS Greenland har med sine specifikke kompetencer indenfor arktisk teknologi været blandt rådgiverne på projektet.

Når vandkraftværket i november 2012 forventes at levere sin første el-ladning, er det kulminationen på en lang og udfordrende proces. De første undersøgelser i permafrosten begyndte allerede i 1983, og Henrik Mai, adm. direktør i NIRAS Greenland, har været med hele vejen:

- Det er et meget innovativt projekt, og for mig er det jo toppen af min karriere, og en af grundene til at jeg ikke er gået på pension endnu. Projektet skal følges helt til dørs, fordi det nu har fyldt så meget af mit professionelle liv.

Fakta

Bygherre er Nukissiorfiit, entreprenør er Ístak fra Island og holdet af rådgivere består udover NIRAS Greenland af Inuplan A/S, P.A.Pedersen, Nord-Trøndelag Elektrisitetsverk og Dr.Ing. Bjørn Buen.

Særlig viden om arktiske forhold

Vandkraftværket, der ligger ca. 50 km nordøst for Ilulissat, bliver det første af sin slags anlagt i permafrost. Kraftværket er således udelukkende placeret underjordisk. Det har krævet en ganske særlig viden om arktiske forhold.

- De største udfordringer har været at forstå den egentlige indflydelse, som permafrosten kan have på driften af anlægget. Derfra har vi i fælleskab med bygherre og entreprenør udviklet konkrete løsninger, lyder det fra Henrik Mai.

Da permafrosten går helt ned til 200 meter i fjeldet, har det eksempelvis været essentielt at kunne lægge tunnelerne under denne dybde for at undgå isdannelser. Udover det har man mulighed for opvarmning på visse strækninger af tunnelen i tilfælde af nedbrud.

Kraftværkets vandreserver er to nærtliggende søer med de mundrette navne, Sø 233 og Sø 187. Navnene angiver vandspejlets højde i forhold til havoverfladen, og netop vandets faldhøjde er helt centralt. Søvandet, der stammer fra indlandsisen, ledes fra Sø 187 gennem ca. 3 km lange tunneler og ned til de underliggende turbiner, hvor det faldende vands energi omdannes til elkraft.

Balanceret CO2 regnskab

I arbejdet med at minimere brugen af fossile brændstoffer i energiforsyningen er vandkraft et alternativ med stort potentiale set i lyset af landets store vandressourcer. Og debatten om vedvarende energikilder er særlig aktuel i Grønland i disse år, hvor energibehovet stiger i takt med igangsættelsen af talrige miner og olieboringer.

- Med etableringen af vandkraftværket sikres en konstant energiforsyning, og i forhold til diskussionen om mine- og olieindustriens store energibehov kan vi med vandkraftværkerne være med til at balancere CO2 regnskabet betydeligt. Det er rigtig positivt, siger Henrik Mai.

Kraftværket vil have en årlig energiproduktion på cirka 65 GWh, hvilket svarer til over 16.000 parcelhuses energiforbrug på et år. Det bliver dermed landets næststørste vandkraftværk, og forventningen er en CO2 reduktion på 25.000 tons. Udover CO2 nedbringelse bidrager vandkraft også til at sikre landet uafhængighed af de svingende markedspriser på råolie.

Se også