Oil terminal in sunset seen from the water
Den nye olieterminal i Afrika kommer til at nyde godt af erfaringer fra deen lignende terminal – på billedet - i Vasiliko på Cypern, som NIRAS også har projekteret.

Ny terminal i Afrika til eksport af råolie

Ingeniører fra NIRAS spiller en vigtig rolle i et af de seneste års største projekter i Afrika – East African Crude Oil Pipeline Project.

18. apr 2017

Projektet omfatter en ny 1445 kilometer lang eksportledning til råolie, der skal forbinde oliefelterne i Lake Albert, Uganda til Det Indiske Ocean.

NIRAS skal projektere havneterminalen, som skal ligge i Chongoleani i Tanga-området i det nordlige Tanzania.

”Det her kommer til at blive en omfattende olieterminal og er et vigtigt projekt for os”, siger Miquel Pires, projektleder i NIRAS.

Indtil september 2017 skal NIRAS forberede FEED (Frond End Engineering Design) for olieterminalen via en underkontrakt med hovedrådgiveren Gulf Interstate Engineering (USA), som er overordnet ansvarlig for FEED på projektet.

FEED-studiet følger en række af indledende studier for Total, som er en investor i projektet sammen med CNOOC fra Kina og Tullow Oil fra Storbritannien.

Millioner af olietønder om året
Marineterminalen i Tanga skal eksportere millioner af råolietønder om året, og anlægget inkluderer en ca. to kilometer lang anløbsbro til råolietankskibe. På grund af råoliens egenskaber skal temperaturen holde 50-63 grader fra oliekilden og frem til tankskibet.

Cementerer positionen som førende havnerådgiver i Østafrika
Terminalen i Tanzania er NIRAS’ tredje store olieterminal i de seneste to år.

”Udover at dette projekt er et vigtigt prestigeprojekt for NIRAS – så bidrager det også til at opretholde NIRAS’ stærke position i Østafrika”, siger Miquel Pires.

NIRAS har kontorer i Mozambique, Tanzania og Kenya og er involveret i en række forskellige projekter – inklusive en ny stor olieterminal i Mombasa, Kenya.