Forest with marsh and water in autumn
En ny rapport viser, hvordan tre store skove kan omdannes til vild naturskov med langt større artsrigdom.

Danmark kan få vilde skovlandskaber tilbage

08. feb 2017

Danmark har gode muligheder for at få tre vilde skovlandskaber tilbage. Dermed kan vi sikre en natur med en betydeligt større mangfoldighed af levende organismer og samtidig opretholde eller øge skovenes rekreative værdi. Det viser en rapport, som NIRAS har udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Rapporten tager udgangspunkt i, at naturen i de danske skove er under pres.

”Danmarks Naturfredningsforening har udvalgt tre statslige skovområder – Gribskov, Silkeborgskovene og Almindingen – og bedt os om at analysere, hvorvidt og hvordan det er muligt at gøre dele af disse skove til vilde skovlandskaber. Og ja, det er muligt ved hjælp af en række virkemidler. En vigtig forudsætning er at tømmerproduktionen helt eller delvist ophører. De tre skove er alle egnede til at skabe større sammenhængende vilde skovlandskaber på flere tusinde hektar med græssende dyr, og det er muligt at gøre de i dag gennemdrænede skovområder mere våde, som de var oprindeligt,” forklarer Esben Tind, som er biolog i NIRAS.

Danmarks oprindelige naturtype

Store sammenhægende løvskove er Danmarks oprindelige naturtype.

NIRAS’ rapport viser både, hvad der skal til, og hvad det cirka vil koste at etablere tre store sammenhængende vilde løvskove. Etableringsomkostningerne skønnes at beløbe sig til i omegnen af 18 mio. kr. Hertil kommer årlige omkostninger på i størrelsesorden 7-12 mio. kr., som primært skyldes færre indtægter fra salg af tømmer.

De økonomiske omkostninger afhænger bl.a. af de vilde skovlandskabers præcise størrelse og hvilke virkemidler, der tages i brug for at skabe dem. Fælles for virkemidlerne er dog, at dræningen skal ophøre, hvilket vil gøre jordbunden i skovene mere våd med masser af vandløb og småsøer. Der skal også udsættes dyr og etableres store sammenhængende hegninger, hvor dyrene kan græsse frit hele året. Endelig kan det være relevant at fjerne invasive arter og andre arter, som ikke er naturligt hjemhørende i Danmark, som fx de fleste arter af nåletræer.

Hjorte, heste og andre dyr

I Silkeborgskovene og Gribskov foreslår rapporten, at der udsættes naturkvæg og robuste hesteracer. I Almindingen foreslår rapporten, at der udsættes flere europæisk bison end de omkring 15 stk. der er i dag samt elg, krondyr og på sigt evt. vildsvin og bæver. Dyrenes påvirkning vil medvirke til at skabe en mere oprindelig natur med bl.a. lysåben skov og enge. De tre vilde skovlandskaber skal indhegnes for at dyrene ikke slipper ud. Rapporten viser, at indhegning kan ske, samtidig med at der sikres offentlig adgang via stier og veje og den rekreative værdi af skovene dermed opretholdes.

”Hvis man foretager de ekstra tiltag, vil man få en større og bredere biodiversitet, end man får med de eksisterende driftsplaner,” siger Esben Tind.

Alle interessenter skal inddrages

NIRAS peger på, at det er vigtigt at inddrage alle interessenter i en grundig forberedelses- og høringsfase, inden skovlandskaberne etableres. Den erfaring har NIRAS fra andre store projekter, som er indgribende, eksempelvis klimasikring af store områder mod ekstremregn og stormflod.

”Det er afgørende for store naturprojekters succes, at løsningen gør alle parter til vindere. Fra andre store projekter ved vi, at det kan lykkes,” siger Lone Godske fra NIRAS, der er projektleder på opgaven.

De vilde skovlandskaber tager lang tid at udvikle fuldt ud – et stort løvtræs levetid kan være mange hundrede år. Men allerede fra dag ét, vil etableringen af vilde skovlandskaber beskytte og bevare den natur og biodiversitet, der allerede eksisterer i skovene.

”Det har været en spændende ny måde at bruge vores naturfaglige viden på at undersøge, om vi kan etablere de tre vilde skovlandskaber. Normalt anvender vi mest vores viden om natur og miljø til at hjælpe virksomheder med at miljøvurdere fabriksudvidelser og det offentlige med at miljøvurdere store infrastrukturprojekter – eller vi hjælper eksempelvis myndighederne med at administrere lovgivningen på området. Men fælles for det hele er jo, at der skal tages så store hensyn til naturen som muligt,” siger Lone Godske.

Læs mere om projektet på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.