”Jeg elsker tal og store streger”

Hun er lidt af en super woman. Broingeniør Helle Luthmann Tibian, 40 år, er førende rådgiver i Danmark inden for den franske byggemetode terre armée, verdensmester i roning på åbent hav og mor til to

Broerne vandt over bygninger i studietiden, da hun var til store streger i stedet for mange bygningsdetaljer. Siden voksede fascinationen for broer, og selv fremhæver hun Funder Ådal som et af hendes bedste projekter.

Broen er Danmarks længste dalbro og består af to tvillingebroer, der hver er 730 m lange og løber parallelt med hinanden 30 meter oppe i luften.

Terre armée

Senest har hun været i gang med fire broer på en 3,8 lang tosporet motortrafikvej mellem Frederikssundmotorvejen og Frederikssundvej. På projektet debuterede forstærkningsteknikken terre armée, der gør det muligt at bygge broer hurtigere og billigere.

”Teknikken går ud på at fundere broens endefundamenter på jord, der er forstærket med stålbånd. Til stålbåndene fastgør man præfabrikerede betonpaneler, som bliver broens endevægge,” forklarer Helle Luthmann Tibian.

Alle deler gerne deres viden

I sin hverdag i NIRAS holder Helle Luthmann Tibian af at sparre med kolleger og nyder også selv som garvet broingeniør, at kollegerne opsøger hende for at få gode råd og tips til deres projekter.

”Folk vil gerne dele deres viden. Her er en god atmosfære, hvor vi indimellem de faglige udringer fx prioriterer at løbe en tur sammen hver onsdag fra kl. 11-12,” fremhæver hun.

Guld på åbent hav

I 2008 og 2009 deltog broingeniøren i VM i roning på kort-bane, men der skulle åbent hav til en guldmedalje. I 2013 vandt hun således VM i Coastal roning. Den præstation kræver, at hun træner hver dag. Hun har derfor en romaskine hjemme i privaten, så der også er tid til to børn på to og ti år og en mand.

En international bro

Den dygtige energibombe kan lide at komme ud af huset og have opgaver i felten, men lige nu gælder det skrivebordsarbejde og et tilbud på nye vejanlæg i Aalborg Syd.

I fremtiden står en international bro på ønskesedlen og også gerne endnu en guldmedalje.

Fakta

Helle Luthmann Tibian

Født: 1973

Uddannelse: Bygningsingeniør, Ingeniørhøjskolen i Købehavn, 2001

I NIRAS siden 2004

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728

Udfyld et kort spørgeskema om Niras' hjemmeside
Deltag i lodtrækningen om 10x2 biografbilletter

Vi anvender cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores site. LÆS MERE OK!