Konsulent med sociologisk, antropologisk eller tilsvarende baggrund

NIRAS søger en lynende skarp sociolog, antropolog el.lign., der har erfaring med at gennemføre analyser, udviklingsprojekter og evalueringer. Du har konsulenterfaring og ser det som en spændende udfordring at være med til at udvikle vores forretning.

Om jobbet

Du vil indgå i vores antropologiske-sociologiske team, hvor du skal bidrage til vores stærke ekspertise i metoder, analyser og udvikling af nye handlingsmuligheder. Vi er stolte af at have et højt fagligt niveau, der er medvirkende til, at vores analyser giver anvendelige resultater for vores kunder.

I samarbejde med andre konsulenter vil du indgå i alle facetter af et analyseprojekt – fra metodedesign og dataindsamling til formidling af analysens resultater. De konkrete projekter, du vil arbejde med, spænder vidt og præger udviklingen i mange dele af samfundet. De kan fx handle om tryghed i udsatte boligområder, tyves adfærd, kommuners bosætningspotentialer, brugen af havnebade, danskernes parathed til at yde livreddende førstehjælp og virksomheders parathed til grøn omstilling.

Kunderne er organisationer, kommuner, ministerier, styrelser og private virksomheder. De efterspørger navnlig vores evne til at skabe en dyb og udviklingsorienteret indsigt i, hvorfor mennesker handler, som de gør.

Du får en hverdag præget af diversitet i opgaver og en høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejdsliv.

Vi forventer, at du:

  • er sociolog, antropolog eller har en lignende uddannelsesmæssig baggrund

  • har nogle års relevant erfaring fra konsulentbranchen eller tilsvarende erhvervserfaring

  • er fagligt kompetent med stærke evner, gerne inden for både kvalitativ og kvantitativ metode, herunder interview, feltobservationer og surveydesign

  • er trænet i at forstå kunders og interessenters behov og i at omsætte analyser til løsninger, der virker

  • er struktureret i din måde at arbejde på og god til at formidle komplicerede problemstillinger

  • er en stærk formidler både mundtligt, skriftligt og visuelt

  • er effektiv, kan overholde deadlines og trives med at arbejde med flere projekter ad gangen samt under pres

Om os

I NIRAS arbejder vi i faglige og tværfaglige teams præget af engagement og gejst i opgaveløsningen. Vores projekter får ofte ekstra værdi for vores kunder, fordi vi gennemfører dem i samarbejde med byplanlæggere, økonomer, trafikplanlæggere, klimarådgivere, ingeniører og andre fagligheder hos NIRAS. Vi sætter en ære i at skabe ny viden, mens vi afdækker en bred vifte af problemstillinger og handlingsmuligheder.

Ansøgningen

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Skulle du få brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte ekspertisechef Gertrud Øllgaard på tlf. 4810 4356.

Er det noget for dig så søg jobbet på niras.dk, upload kort ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ansøgningsfrist: Senest 20.02 2017

Du vil blive tilknyttet NIRAS’ hovedkontor i Allerød.

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 1.500 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for godt 1.3 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika og Asien.

Yderligere oplysninger

Gertrud Øllgaard
Teamchef
T: +45 4810 4356
M: +45 2019 8750
E:ger@niras.dk


Ansøgningsfrist:
20. februar 2017
Apply
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728

Udfyld et kort spørgeskema om Niras' hjemmeside
Deltag i lodtrækningen om 10x2 biografbilletter

Vi anvender cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores site. LÆS MERE OK!