Sydhavnsskolen

Arkitektfirmaet JJW har i samarbejde med NIRAS vundet arkitektkonkurrencen om den nye Sydhavnsskole. Teamet arbejder nu videre som gennemgående projektterende rådgivere.
Sydhavnsskolen er en 10.500 m2 helt ny skole, der skal bygges på Teglholmen ved Sydhavnen nær de nye boligbyggerier, der skyder i vejret her.

Skolen opføres i fire plan med P-kælder på Teglholmen ved Sydhavnen nær de nye boligbyggerier, der skyder i vejret her. NIRAS virkeliggør bygherres banebrydende ambitioner, og skolen udføres i lavenergiklasse 1. Byggeriet fortolker og bygger videre på de kvaliteter der er i havneområdet og bruger dem som aktive elementer i læringsmiljøet i og omkring skolen. Skolen understøtter nye pædagoiske principper og indeholder tre basisområder med fleksarealer og holdrum placeret omkring et åbent centralt fællesareal. Med åbne ankomstarealer og undendørs undervisningsarealer, henvender skolen sig til og inddrager den omgivende by. I en efterfølgende etape udføres tilhørende idrætsfaciliteter, KKFO og daginstitution.

Projekteringen forløber frem til ultimo 2010 og skolen forventes klar til indflytning sommeren 2012.
NIRAS’ ydelse: Alle ingeniørdiscipliner herunder energioptimering og indeklima, installationer, konstruktioner og akustik.

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728