Nyt NIRAS kontor i England

Oprettet: 11-03-2011

NIRAS har udført projekter inden for vindenergi siden 1970’erne, og er i dag konsulent på samtlige danske offshore vindmølleparker. Vi har nu for alvor rettet blikket mod det britiske marked for vindenergi ved i 2010 at åbne et nyt kontor i Cambridge, England. Herudover er NIRAS også repræsenteret i London.

NIRAS indtog det britiske marked for otte år siden, og er i øjeblikket involveret i ca. 1/3 af de britiske vindmølleparker. "Dette er det perfekte tidspunkt til at etablere et lokalt kontor. Vi forventer, at åbningen af det nye kontor vil give os lettere adgang til lokale kunder og dermed styrke vores position som en seriøs spiller på det britiske marked", siger Helle Hegelund Knudsen, markedschef for vindenergi i NIRAS.

NIRAS har indgået partnerskab med Tim Norman, som er udnævnt til administrerende direktør for det nye forretningsområde. Tim Norman er særdeles erfaren inden for vindenergi og har arbejdet for flere udviklere af offshore vindmølleparker.

I løbet af de næste tre år forventer NIRAS at ansætte 20 personer til at køre nye projekter i Storbritannien.


Kontaktpersoner

Helle Hegelund Knudsen MarkedschefAarhusT: +45 8732 3244E: hhk at niras dot dk
Yderligere kontaktinfo
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728