Lolland - mulighedernes kyst
Kunde: Lolland Kommune og Region Sjælland
Projektdato: 2011-
Et 4 m højt og 70 km langt dige har siden 1874 sikret Lollands sydkyst mod oversvømmelse. Diget beskytter landbrugs- og sommerhusejendomme med en samlet ejendomsværdi på ca. 15 milliarder.
Vandspejlsstigninger og kysterosion truer imidlertid digernes sikkerhed, mens tiltagende nedbør og skybrud risikerer at skabe oversvømmelser inde i landet. Derfor er der behov for helhedsorienteret kystplanlægning med henblik på klimatilpasning for området på Sydkysten af Lolland.
NIRAS har i projektet ”Lolland – Mulighedernes kyst” udviklet en helhedsorienteret klimatilpasningsplan for 12 km udvalgt kyststrækning. Planens udviklingsscenarier viser store potentialer i kystzonen ved at tænke i udvikling, værdiskabelse og synergi, frem for bevarelse og beskyttelse.
Planen peger bl.a. på en enestående mulighed for at bruge dele af overskudsjorden fra Femern Bælt-udgravningen til digeforstærkning og til etablering af nye rekreative natur- og turistområder Lolland Sydkyst
Integreret Klimatilpasning
Projektet, der omfatter arealomdannelsen fra landbrugsjord til turistfaciliteter, integrerer klimatilpasning og økonomisk potentiale på en måde, der ikke er kendt i dansk sammenhæng. Klimatilpasningsplanen rummer kvaliteter, der kan få Sydkysten til at blomstre og berige både natur og erhverv, hvilket har betydningen for mulighed for accept af så omfattende et tiltag i kystnærhedszonen.
Undersøgelsen peger på:
- At det er muligt at foretage en klimatilpasset udvikling, der sikrer mod oversvømmelse fra havet og fra ekstreme nedbørshændelser, samtidigt med at der skabe et unikt natur- og ferieparadis på sydhavsøerne.
- At der er store potentialer i at tænke i udvikling, værdiskabelse og synergi, frem for bevarelse og beskyttelse i traditionel forstand.
- At det vigtigt at starte med at samtænke de tekniske, naturmæssige, rekreative og turistmæssige udviklingsmuligheder sammen med behovene for beskyttelse af kystzonen.
- At det er essentielt at få samlet de vigtigste interessenter og aktører fra digelag, kommune, lodsejere, sommerhusejere, naturfredningsforeninger mv. til en åben dialog om muligheder og begrænsninger for udviklingen af kystzonen.