Haveselskabet

Intelligent brug af regnvand

Kunde: Haveselskabet

Projektdato: 2011-

NIRAS’ hidtil største og mest omfattende helhedsorienterede vandplanlægningsprojekt udføres som rådgiver for Haveselskabet og i samarbejde med Allerød og Middelfart kommuner.

Projektets formål er at udvikle løsninger og indsamle viden og erfaringer med tværgående indsatser, der gør det muligt for haveejere, forsyningsselskaber, kommuner og stat at skabe intelligente løsninger, hvor regnvand anvendes som en resurse i haver og på offentlige arealer.

Projektet skal således demonstrere, hvordan kommuner og haveejere i praksis kan gribe regnvandsprojekter i boligområder an og nedsætte risikoen for oversvømmelser. Projektet sigter mod at etablere fuld-skala have-projekter i 10-20 haver i de to kommuner og vise, hvordan regnvand kan håndteres æstetisk og praktisk på grunden.

Projektet skal blandt andet
  • Skabe overblik over betydningen og effekten af intelligent brug af regnvand både i forhold til den enkelte haveejer og i forhold til det offentlige vandafledningssystem i to repræsentative boligområder. 
  • Oplyse haveejerne om, hvilke muligheder der findes, og hvad der betaler sig både vandafledningsmæssigt og økonomisk. Samtidig skal haveejerne motiveres til at iværksætte intelligent brug af regnvand.
  • Demonstrere intelligent brug af regnvand i 1:1 i de to boligområder og vurdere barrierer for at implementere løsningerne.
  • Udarbejde en national handlingsplan for intelligent brug af regnvand og skabe offentlig debat om potentialet. Samtidig skal projektet anvise, hvordan centrale styringsmidler bør forenes med den kommunale indsats.

NIRAS vil inddrage vores specifikke erfaringer med at få forsyninger og forvaltninger til at samarbejde på trods af lovgivningens stramme rammer og til at finde modeller, hvor borgerne er en central del af løsningen.

NIRAS’ rolle som rådgiver er at pege på økonomisk-, lovmæssigt- og teknisk ansvarlige løsninger med eller uden nedsivning. Løsninger, der er integreret med den øvrige fysiske planlægning for området, vej- og park-løsninger, forsyningsplaner, planer for vand- og naturprojekter m.v. Kort sagt: helhedsorienteret vandplanlægning.

Læs mere om HELVA.

Kontaktpersoner

Jens Christian RiiseChefkonsulentAllerødT: +45 4810 4697E: Send E-mail
Dorthe Walther BrogårdChefkonsulentAllerødT: +45 4810 4714E: Send E-mail
Yderligere kontaktinfo

Relaterede ydelser

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728