Årets resultat 2012

Vækst, innovative løsninger, nye forretningsområder samt mange nye, store opgaver. 2012 blev et godt år for NIRAS. Omsætningen steg med 10 % til 1,2 mia. kr., og 114 nye ingeniører og andre specialister sluttede sig i løbet af året til virksomheden.

Fremgangen i omsætning er blandt andet et resultat af investeringer i vækst på markederne for vand og infrastruktur. Herudover bidrager strategiske opkøb inden for kortlægning, miljø og udviklingsbistand også til den positive udvikling.

”Vores fremgang i 2012 er helt i tråd med vores strategi, der går ud på at blive blandt de tre førende på alle de markeder, vi opererer på. Herudover er vores ambition at være en international spiller inden for en række af vores spidskompetencer".

"Vi har de senere år investeret massivt i at styrke os på markeder, hvor vi i forvejen har en stærk faglig og markedsmæssig position som blandt andet vand, miljø, infrastruktur, energi og udviklingsbistand. Det er disse investeringer, vi ser resultatet af nu,” siger administrerende direktør og koncernchef Carsten Toft Boesen.

Læs mere i den interaktive pdf-publikation.

Kontaktpersoner

Jesper StuhrKommunikationschefAllerødT: +45 4810 4641E: Send E-mail
Yderligere kontaktinfo
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728