Erfarne projektledere til afløbsteknik og klimatilpasning

NIRAS er en af Danmarks førende rådgivere inden for vand- og forsyningsområdet, hvor vi som specialister i hele vandkredsløbet agerer som branchens bedste til tværfaglige løsninger.

Inden for afløbs-, forsynings- og klimatilpasningsområdet oplever vi et stigende antal nye spændende opgaver i relation til kloakfornyelse, klimatilpasning af afløbssystemer samt renovering af bygværker, bassiner og pumpestationer. Derfor har vi brug for erfarne projektledere, som brænder for afløbs- og anlægsteknik og klimatilpasning, og som selvstændigt kan agere i samspillet mellem forsyningsselskaber, entreprenører, myndigheder og private lednings- og arealejere.

Jobbet

Du vil blive ansat i vores forretningsenhed Vand & Forsyning enten på Sjælland eller Jylland/Fyn, hvor du vil få 150 nye kolleger, der brænder for tværfagligt samarbejde omkring hele vandkredsløbet inden for afløb, anlæg og afvanding, klimatilpasning, skybrudshåndtering, spildevand, vandforsyning, forsyningsteknik, natur, restaurering af søer og vandløb, overfladevand og grundvand.

Du vil ligeledes blive tilknyttet vores HELVA-netværk (HELhedsorienteret VAndplanlægning), som er et ambitiøst innovationsprojekt i NIRAS, hvis formål er at skabe de mest kreative, tværfaglige og ikke mindst økonomisk optimale løsninger for vores kunder: www.niras.dk/klimatilpasning.

Du vil desuden indgå i vores landsdækkende Ekspertise Netværk med mere end 300 vand-, miljø- og forsyningskolleger, som udover vand og forsyning også arbejder med jord- og grundvandsforurening, afværgeteknik, industrimiljø, VVM og miljøplanlægning.

I NIRAS fokuserer vi på tværfagligt arbejde, hvilket betyder, at du også vil komme til at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger fra mange andre af vores 30 forretningsenheder herunder ikke mindst anlæg og infrastruktur.

Primære opgaver
  • ledelse af afløbs- og klimatilpasningsprojekter 
  • opbygning af kunderelationer, primært til forsyningsselskaber 
  • projekterings-, entreprise- og fagledelse på anlægs- og infrastrukturprojekter 
  • løsning af konkrete afløbs- og klimatilpasningsprojekter 
  • oplæring af yngre kolleger 
  • styrkelse af interne projekt- og leveranceprocesser
Din profil

Vi forventer, at du:

  • er ingeniør eller har en tilsvarende videregående, akademisk uddannelse 
  • er erfaren projektleder inden for afløbsområdet (min. 8-10 års erfaring) 
  • har stor erfaring med afløbsprojektering (ledningsanlæg, bassiner, pumpestationer, bygværker) 
  • har stor erfaring med anlægsarbejder, udbud, byggeledelse og tilsyn 
  • har stor erfaring med kloakfornyelse og klimatilpasning af afløbssystemer 
  • har erfaring med hydrauliske analyser og modellering af komplekse afvandings- og afløbssystemer 
  • har kendskab til Mike Urban og MOUSE 
  • har et solidt netværk i forsyningsbranchen 
  • er omstillingsparat og initiativrig
  • har mod på at arbejde på tværs af forsyningsarter og vandkredsløbet 
  • engageret, humoristisk og udadvendt, stærk til kommunikation og en god holdspiller

Det vil desuden være en fordel, hvis du:

  • har erfaring med design og projektering af LAR-anlæg 
  • har erfaring med afløbs-, spildevands- og klimatilpasningsplanlægning 
  • har erfaring med integrerede / tværfaglige klimatilpasningsprojekter 
  • har erfaring med afvanding på infrastrukturprojekter
Vi tilbyder

I NIRAS får du gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et inspirerende samarbejde med dygtige kolleger, hvor du selv har stor indflydelse på din udvikling, dine arbejdsopgaver og din hverdag.

NIRAS har et velfungerende, uformelt, udviklende og godt socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er en kollega at spørge til råds. Vores kultur er præget af tværfagligt samarbejde og en teamorienteret tilgang, frihed under ansvar, fleksibilitet og retten til at være et helt menneske.

Vores værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør og således betjener vi vores kunder ved at lytte, lære og levere!

Derudover tilbyder vi:

  • et spændende og udfordrende job i en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med mere end 1300 ansatte og projekter i det meste af verden 
  • gunstige forsikrings-, sundheds- og pensionsordninger 
  • fleksibel lønpakke, der giver mulighed for tilvalg af fleksibel arbejdstid og en række personalegoder, bl.a. medarbejderobligationer, hjemme-pc, bredbånd, telefoni etc. 
  • en bred vifte af tilbud om sportslige, kulturelle og sociale aktiviteter og arrangementer.
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 1.400 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for godt 1.1 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika og Asien.

Yderligere oplysninger

Susanne Lyngberg Nilsson Teamchef T: +45 4810 4395 M: +45 2332 5495 E: sln@niras.dk

Send ansøgning + CV til

Charlotte HansenSekretær E: chn@niras.dk
(gerne i én samlet fil)
mrk. "Projektleder afløbs- og klimatilpasning"
Ansøgningsfrist:
Behandles løbende
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728