I VVM-redegørelser og miljøvurderinger skal et projekts påvirkning af det visuelle miljø vurderes.
I nogle tilfælde er traditionelle perspektivtegninger tilstrækkelig visualisering, men ofte er det en fordel med en elektronisk 3D-model. Når modellen først er konstrueret, er det væsentligt hurtigere til at fremstille nye billeder elektronisk end manuelt.
Elektronisk visualisering giver mulighed for at udføre et såkaldt fotomatch, hvor man ud fra tre kendte punkter fremstiller et snapshot, så det matcher et eksisterende foto, og ved fotomani-pulation kombinerer snapshot og eksisterende foto til alternerende 'før'- og 'efter'-billeder. En alternativ metode kan være at kombinere den elektroniske model og den håndtegnede perspek-tivtegning, der fremstilles på baggrund af et snapshot af en simpel elektronisk klodsmodel.