Louise er 26 år og studerer Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet, med speciale i Urban Design. Louise har i efteråret 2011 været på studieophold på University of Sheffield, hvor hun har læst en Dual Master Degree inden for byplanlægning og arkitektur. Studiemæssigt har Louise primært beskæftiget sig med at identificere problemstillinger i forskellige byrum og har gennem teoretiske og rumlige analyser opnået løsninger, der oftest præsenteres med masterplaner og visualiseringer.
Ved siden af studiet har Louise brugt meget tid på at være aktiv i bl.a. Studienævn, Akademisk Råd og DSE, hvor passionen for at være en del af beslutningsprocessen i stor grad kom i spil og opnåede en forstærkelse af sine kompetencer inden for samarbejde, organisering og ledelse.
Louises forventninger til praktikforløbet er at opnå en større praktisk viden og forståelse, herunder tilgodese de udstukne økonomiske rammer, det gode samarbejde med klienter og samarbejdspartnere.
X