Projektet omkring udearealerne i Gullestrup er en del af en større helhedsplan for området og omfatter renovering af bygninger samt diverse boligsociale tiltag.
Projektet er et samarbejde mellem Herning Kommune, projektsekretariatet, NIRAS og Rambøll Nyvig. NIRAS står for den boligsociale del, der ud over udarbejdelse af den boligsociale helhedsplan omfatter en bred beboerinddragelse i form af tilrettelæggelse og facilitering af procesforløb for omdannelse af boligområdets udearealer.