Kulturarven udgør summen af sporene af det levede liv, og rummer et stort potentiale i kommunernes planlægning. Dette både som historiefortæller og som en strategisk ressource, der kan bruges aktivt og positivt i forhold til udvikling af attraktiv bosætning, erhvervsudvikling samt turismeudvikling og oplevelsesøkonomi.
Tidsdybden og de gode historier er med til at give områder identitet, der kan henføres til og illustrerer et tema, en tidsepoke eller en særlig udvikling, der har fundet sted. Det kan være afgrænset til et par enkelte bygninger; og det kan omfatte hele landskaber.
I NIRAS har vi ofte særligt fokus på samspillet mellem landskab og kulturarv og det grundlag, som mennesker på et givent tidspunkt har haft for at bo og leve. Vi ser kulturarven som den levende fortælling, der omgiver os fra oldtiden til i dag, og hvor nye temaer som industrikultur-arv og velfærdsstatens spor er interessante og relevante fokusområder. Vi tænker både på byens og det åbne lands kulturarv, når vi kortlægger den kulturelle identitet – og altid i dialog med alle relevante aktører og interessenter.