NIRAS arbejder med erhvervs- og udviklingspolitik i kommuner, hvor vi bistår med strategier og handleplaner, organisationsudvikling mv. Opgaverne omfatter typisk foranalyser af nøgletal og strukturer, interview med politikere, erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner samt seminarer og øvrige implementeringstiltag.
For statslige styrelser har vi udført kortlægnings- og udredningsopgaver om erhvervspolitiske temaer. Desuden har vi arbejdet med regionale udviklingsplaner, blandt andet i form af kompetenceregnskaber for flere af de gamle amter.
NIRAS udarbejder site masterplaner for virksomheder med store arealbesiddelser. Site masterplanerne skal sikre, at virksomhederne har et beredskab for afgørende beslutninger og investeringer, der har fysiske konsekvenser, og samtidig skal site masterplanerne være den fysiske plan, der fremtidssikrer investeringer.