NIRAS har udarbejdet flere planer for udearealerne i store almene boligområder. Centralt for planlægningen er, at den sker med udgangspunkt i områdets beboere.
Den fysiske planlægning fungerer ofte som ’løftestang’ ind i eventuelle boligsociale tiltag og skal således ses som et frugtbart sammenspil mellem områdets beboere og dets fysiske ressourcer. NIRAS tilrettelægger processer omkring den fysiske planlægning med henblik på at styrke beboernes ejerskab og tilhørsforhold til deres boligområdes udearealer og -faciliteter, særligt med fokus på en øget fællesskabsfølelse blandt områdets beboere.