Landdistrikterne er i disse år karakteriseret ved store strukturelle forandringer og en mang-foldighed af udfordringer. Bosætningsmønstre ændrer sig, og det offentlige står over for nye udfordringer i forhold til jobskabelse og udvikling.
Landdistriktsudvikling omfatter en bred palet af initiativer i landdistrikterne. Målet er, at der lokalt sker en positiv udvikling, der styrker erhvervslivet, sikrer attraktiv bosætning i grønne omgivelser og giver gode muligheder for at opleve og færdes i naturen og landskabet.
Landdistrikterne er præget af mange aktører med forskellige perspektiver og interesser. Perspektiverne knytter sig ofte til livskvalitet og lokaldemokrati, erhvervsudvikling og innovation samt arealforvaltning og offentlig service. En af udfordringerne er at få koblet de forskellige aktører sammen i en frugtbar proces, der sikrer udvikling i landdistriktet.
Med en stærk, tværfaglig profil kan NIRAS medvirke til at sikre helhedsorienterede løsninger i landdistrikterne. Eksempelvis giver EU's landdistriktsprogram gode muligheder for finansiering af udviklingsprojekter inden for bl.a. natur, miljø, bosætning, turisme og erhverv. NIRAS har lang erfaring med projektudvikling og ansøgningsprocedurer til EU-programmer.