Akustiske målinger
Når det handler om akustik, er nøgleordene:
- Luftlydsisolering
- Trinlydniveau
- Efterklangstid
- Støj fra tekniske installationer
- Trafikstøj
I 2007 kom der både en ny støjvejledning om trafikstøj med nye støjgrænser og nye beregningsmetoder, ligesom et nyt Bygningsreglement så dagens lys.
Bygninger
NIRAS tilbyder at udføre bygningsakustiske beregninger i forbindelse med byggeopgaver på tegnebordet for at sikre tilfredsstillende akustiske forhold og værn mod udefra kommende støj, såsom nabostøj og trafikstøj. Dette arbejde kan vi selvfølgelig udføre med baggrund i såvel de nye som i de gamle regler, afhængig af projektets status. Se også afsnittet om musikhuse, koncertsale og aulaer.
Kontrolmålinger
De stedlige myndigheder kræver ofte, at lydforholdene måles og dokumenteres. Med vores transportable måleudstyr kan vi effektivt og til absolut konkurrencedygtige priser udføre denne type målinger. Målingerne omhandler typisk luftlyd-isolering, trinlydniveau, efterklangstid samt støj fra tekniske installationer og trafikstøj.
Vi udfører kvalificeret projektering eller gennemgang af projekterne med henblik på at sikre opfyldelse af alle krav. Med mere end 30 års erfaring inden for akustik udgør vi en kompetent sparringspartner, også når det handler om at planlægge udbedringer af de eksisterende forhold.

MUSIKHUSE, KONCERTSALE OG AULAER
Når rum bliver store og komplekse, slår de traditionelle beregningsmetoder ikke til. De akustiske forhold kan her projekteres enten ved vurderinger eller ved hjælp af et rumakustisk program, der regner ud fra en tredimensional model.
Akustisk regulering
NIRAS bistår ved løsning af alle typer rum-akustiske opgaver - såvel store som små.
Som teknisk hjælpemiddel til de mere komplekse opgaver har vi det førende program ODEON, der er udviklet på DTU på Institut for akustisk teknologi.
Programmet giver et detaljeret og anvendeligt billede af de akustiske forhold. Specielt fordi beregninger udført med ODEON tager hensyn til de lydabsorberende fladers placering - et hensyn de traditionelle beregningsmetoder ikke tager. Dette udviklingsværktøj giver en stor fleksibilitet i at udføre ændringer og beregne konsekvenserne heraf.
Programmet beregner ikke kun efterklangstider, men også alle andre relevante akustiske indikatorer som eksempelvis støjniveau, early decay time og STI (Speech transmission index). STI-indexet er et tal for taleforståelighed, hvilket medfører, at rum, der fortrinsvis skal anvendes til tale, kan optimeres med baggrund i denne parameter.
Lyt til rummet – inden det laves!
Ønskes en mere subjektiv vurdering af lydforholdene, kan ODEON desuden lave en auralisering, dvs. lave en lytte-prøve så man kan lytte til rummet, inden det laves! Anvendelsesmulighederne spænder således fra store musikrum til industriel støjdæmpning. Årelang erfaring i bygningsakustisk rådgivning betyder, at NIRAS er en kompetent samarbejdspartner med et væld af løsningsmuligheder til de praktiske problemstillinger.