Luftfotos og laserscanningsdata er grundlaget for mange af NIRAS Mappings produkter og serviceydelser. Billederne optages med digitale storformatkameraer monteret i fly. Tilsvarende indsamles data til produktion af digitale terræn- og overflademodeller (DTM og DSM) med LiDAR systemer monteret enten i fly eller i helikoptere.
NIRAS Mapping har stor kapacitet og specialistkompetence indenfor indsamling og bearbejdning af data fra luftbårne sensorer. Vi kan i samarbejde med en række internationale luftopmålingsfirmaer tilbyde flyvning og kortlægning world wide.