SeRoN - Europæisk vejsikkerhed

EU Kommissionen har via sit 7. rammeprogram igangsat SeRoN-projektet, til udvikling af en metode til identificering af kritisk vejinfrastruktur i Europa. Hovedformålet er at undersøge følgerne af et ondsindet angreb på et objekt i vejinfrastrukturen, for såvel den enkelte bro eller tunnel som for det regionale og interregionale vejnet. Projektdeltagerne er fra seks forskellige EU-lande, og kommer fra både forskningsinstitutioner, rådgivere og industrien.

NIRAS’ opgave består i at gennemføre risikovurdering af udvalgte objekter i infrastrukturen, samt udvikling af en metode hertil, idet traditionel risikovurdering ikke er tilstrækkelig da det forudsætter kendskab til ondsindede organisationer, deres hensigt og kapacitet. Desuden deltager NIRAS i undersøgelsen af trusler, modforanstaltninger og screening af objekter. Derudover har NIRAS kontakten til de danske netværksoperatører: Vejdirektoratet, A/S Storebælt, Femern A/S og Øresundsbro Konsortiet.

År: 2009 – 11.

Klient: EUs 7. rammeprogram.

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728