AEC-laboratoriet og NIRAS' betonspecialister udfører i samarbejde med havneafdelingen et renoveringsprojekt for kaj 16, 17 og 18 i Port of Mombasa, Kenya.
Projektet omfatter bl.a. et detaljeret eftersyn af.
- 600 stålpæle og 500 betonpæle over og under vand
- Fendere
- Betonkajdæk
- Betonbelægninger
Tilstandsvurderingen er baseret på en grundig visuel registrering suppleret med NDT målinger og udtagning af prøver til nærmere analyser i AEC-laboratoriet.
Laboratorieanalyserne omfatter bl.a. analyse af betonens makrostruktur og mikrostruktur på tyndslib, kemiske analyser og prøvning af mekaniske egenskaber.
I forbindelse med tilstandsvurderingen er konstruktionernes bæreevne beregnet.
På baggrund af de grundige forundersøgelser er der udarbejdet projektforslag med økonomisk overslag som grundlag for detaljeret projektering og udførelse.