Lillebæltsbroen

For Banedanmark udfører NIRAS/AEC-laboratoriet en tilstandsvurdering af strømpillerne, der bærer Lillebæltsbroen.

NIRAS' opgave går ud på at undersøge de fire strømpiller ude i Lillebælt. Pillerne er ca. 70 meter høje, men halvdelen er skjult under vandlinien. Strømpillerne er hule indeni, så det er muligt at komme helt ned på bunden af Lillebælt inde i pillerne og inspicere indersiderne af strømpillerne.

NIRAS opstiller en FEM-model til gennemregning af konstruktionerne.

Betonen undersøges for diverse nedbrydningstyper og omfang. Betonens trykstyrke måles ved trykprøvning af udborede cylindre og terninger, og korrosionsforholdene for armeringen skal klarlægges.

Projektet skal munde ud i angivelse af de forebyggende foranstaltninger, der løbende skal udføres, for at pillerne kan stå i minimum 100 år endnu – hvilket ståloverbygningen er beregnet til at kunne. Når parametrene for tilstanden er fastlagt, og beregningerne er afsluttede, vil resultaterne blive forelagt ved foredrag f.eks. i Dansk Betonforening.

© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728