Vand- og naturplanerne udformes af Fødevareministeriet og Miljøministeriet, hvorefter de implementeres af kommunerne. Vådområder skal genskabes. De fysiske forhold i vores vandløb skal forbedres, søer skal restaureres og landbrugets kvælstofudledning til kystvandene reduceres. Naturgenopretning og –pleje skal foretages i internationale naturbeskyttelsesområder.
Vandplanerne rummer også en betydelig indsats over for reduceret spildevandspåvirkning fra både enkeltliggende ejendomme, regnbetingede udledninger og forbedret rensning på kommunernes renseanlæg.
Det er i kommunernes interesse at sikre en omhyggelig og tværgående planlægning af disse aktiviteter. Kommuneplaner og sektorplaner skal afstemmes med vand- og naturplanindsatsen, og flest mulige synergier med kommunernes oversvømmelsesindsats, klimasikring og -forbedring m.v. bør indarbejdes i processen.
Tværgående planlægning kombineret med rådgivning i forbindelse de enkelte fagdiscipliner er NIRAS’ spidskompetence. Vi bistår, så der opnås optimale resultater.