Vi anvender en række modelværktøjer til kortlægning af grundvandsressourcer, arealer og udarbejdelse af indsatsplaner. Modellerne gør os i stand til at strukturere og overskue store datamængder i form af geologiske, hydrogeologiske og arealmæssige informationer.
Værktøjerne gør det desuden muligt at beregne udvaskningen fra landbrugsjord, opstille vandbalancer og bestemme grundvandsdannelse samt fastlægge indvindingsoplande og infiltrationsområder. Disse størrelser er vigtige, når vi både skal gennemføre indsatsplaner til sikring af den fremtidige indvinding og sikre, at indvindingen foregår på en bæredygtig måde i forhold til både ressourcen og naturen.