På basis af Forsyningens aktuelle ledningsnetmodel samt alle tilgængelige oplysninger om ledningsnettet (fx brudstatistik og observationer fra marken) udarbejder vi en strategisk renoveringsplan. Her er der bl.a. fokus på forsyningens målsætninger om forsyningssikkerhed, vandets alder og temperatur samt energioptimering og lækagereduktion.
Planlægningen af det fremtidige ledningsnet udføres i tæt samarbejde med alle niveauer i forsyningens organisation. Alle historiske observationer bevares, og forankringen i og forståelsen for planlægningen sikres.
Renoveringsplanen udarbejdes som et grafisk værktøj, der hurtigt skaber overblik over projekter i de enkelte trykzoner og sektioner.