Beredskabsplaner for vandforsyninger mindsker spildtid

Et stigende antal vandforsyninger udarbejder beredskabsplaner, hvilket gør indsatsen for kommuner og forsyninger mere effektiv. NIRAS har udviklet et koncept, som gør det nemmere for de involverede parter selv at lave en beredskabsplan.

Når uheldet er ude på et vandværk, er tidsfaktoren essentiel.

Det siger Preben Dissing, chefkonsulent i NIRAS, der inden for de sidste par år har været involveret i udarbejdelsen af beredskabsplaner for flere vandforsyninger.

Han uddyber:

"Enhver forkert handling, der ikke begrænser skaden, vil være uheldig. Det tager typisk mellem to og fem dage fra, at vandet forlader vandværket til, at det når de yderste forbrugere. Så der er store muligheder for at begrænse skaden, hvis der gribes tidligt nok ind."

Vandforsyninger er ikke underkastet lovkrav om beredskabsplaner, men skal ifølge Preben Dissing være parat til at handle, når der opstår et uheld.

"Som myndighed har kommunerne jo ansvar for beredskabet inden for alle områder, men har ofte ikke den krævede specialviden om vandforsyning. Når uheldet er ude, har kommunen i de fleste tilfælde blot en telefonliste fra vandforsyningen at gå efter."

Workshop som basis for udarbejdelse af en beredskabsplan

I takt med at flere større forureningssager har trukket overskrifter i medierne, bl.a. forurening med spildevand i Køge i 2008 og overfladevand fra regn i København 2011, oplever NIRAS en stigende efterspørgsel fra forsyninger og vandværker på at få en beredskabsplan.

Lyngby-Taarbæk Forsyning og 11 private vandværker i Gribskov Kommune er blandt nogle af dem, der nu har fået en beredskabsplan med bistand fra NIRAS.

Begge steder er drifts- og administrationspersonalet mødtes på en workshop, hvor de sammen har udtænkt mulige hændelser for boringer, ledningsnet og vandværker, og hvordan de kunne handle på dem.

På workshoppen udleverede Preben Dissing et USB-stik med skabeloner til opbygning og indhold af en beredskabsplan, som deltagerne efterfølgende kunne arbejde videre med ud fra workshoppens diskussioner om scenarier og beredskab.

Hændelser i fire risikokategorier

En af hovedtankerne i NIRAS' skabelon til en beredskabsplan er at inddele hændelser i fire kategorier.

Bente Bindslev, specialkonsulent i Lyngby-Taarbæk Forsyning, er glad for denne opdeling.

"Man kan aldrig tage højde for alle slags hændelser, men ved at inddele dem i fire kategorier har vi nu fået en større bevidsthed om, hvad vi skal gøre hvornår."

Christina Larsson, Gribskov Kommune, opfatter den kommunale beredskabsplan for vandværkerne som "en drejebog".

"Vandværkerne og kommunen har fået et redskab til at håndtere en hvilken som helst hændelse, som betyder, at vi ikke spilder dyrebar tid ved at gå i panik, fordi vi nu kan hive fat i vores drejebog og se, hvilken kategori hændelsen hører under, og så gøre, hvad der står."

Beredskabsplan i aktion

Begge steder har allerede gjort brug af deres beredskabsplaner i forbindelse med mindre forureningshændelser.

Om hændelesen i Gribskov siger Christina Larsson: ¨

"Som medlem af kommunens krisestab arrangerede jeg og formanden for vandværket, at vi fik vand fra et andet vandværk via den ringforbindelse, som er beskrevet i vores redskabsplan. Hermed havde borgerne efter kun to timer igen rent vand i hanerne."