Siden den første Varmeforsyningslov i 1979 har NIRAS udført varmeplanlægning for kommuner, amter/regioner og kollektive varmeforsyningsselskaber i Danmark. Vi har bl.a. lavet planlægning og områdeafgrænsning for fjernvarme og naturgas - og medvirket til at udbygge fjernvarmenettene på den mest samfundsøkonomiske måde.
Gennem 20 år har vi i stigende omfang bistået kommuner og fjernvarmeselskaber i arbejdet med varmeplanlægningen og med at udarbejde projektforslag for at fremme den mest samfundsøkonomiske udbygning under hensyntagen til nye forudsætninger i energipolitikken.