Virtuel Collaboration

Virtual Collaboration er ikke kommet til byggebranchen endnu, men det ligger i kortene, at også byggebranchen kommer til at møde denne samarbejdsform.

Fordelene ved Virtual Collaboration er mange, blandt andet:

  • Bedre kvalitet
  • Færre fejl på byggepladsen
  • Effektiv kommunikation og formidling
  • Optimering af arbejdsprocesser

Vi ser i dag tendenser i andre brancher, hvor teams arbejder sammen i virtuelle miljøer med fælles beslutningsprocesser eller fælles design og på tværs af nationale skel og forskellige tidszoner.

Udfordringerne er store. Generelle teknologiske fremskridt med 3D-4D-5D i virtuelle miljøer forbavser os konstant, og det kan være svært at forudse, hvilken grad af ”virkelighed”, der kan simuleres. Industrien er enorm og breder sig over snart sagt alle brancher. Den helt store udfordring for byggebranchen bliver derfor ikke ”virtuel”, men ”collaboration”. Samarbejde er i forvejen en stor udfordring, og det bliver umiddelbart ikke lettere af at det bliver virtuelt. Derfor skal der lægges endnu større kræfter i at udvikle samarbejdskulturen.

Vi undersøger og arbejder løbende med at forbedre vores koncept for Virtual Collaboration og har i dag indarbejdet videokonference og online-møder som en standard for alle kunder og medarbejdere.

Vi arbejder med en kombination af online-møder og 3D-modeller, som virker meget lovende i både design- og udførelsesprocessen, og er altid på udkig efter nye områder, der kan inddrages og optimeres.

Kontaktpersoner

Stig BrinckTeamchefAllerødT: +45 4810 4201E: sbr at niras dot dk
Yderligere kontaktinfo
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728