4D-5D Tid og pris

4D-5D

Et kig på en af BIM-modellens mange dimensioner kan give geometrien (3D), et andet kan være prisen, et tredje kan være leverancetid og så videre. I mange år har man i byggeriet haft svært ved at holde tid og pris, ganske enkelt fordi beslutninger og ændringers vidt forgrenede konsekvenser har været svære at overskue. Med BIM-modeller kan man genvinde overblikket, ikke kun over geometrien, men også over tid og pris.

Dialogen mellem bygherre, rådgivere og udførende forvirres ofte af uklarheder. Projektændringer besluttes uden at kende de økonomiske konsekvenser og efterfølgende budgetover-skridelser resulterer i nye projektændringer, og sådan fortsætter det. For at bryde med dette forløb skal grundlaget for beslutninger altid understøttes af vurdering at tid og pris. Med BIM-modeller er det hurtigt mulig at udtrække relevante informationer (mængder) som grundlag for nødvendige beslutninger.

For selve byggeprocessen er overblik over tid og logistik et væsentligt redskab til at skabe det nødvendige flow i byggeprocessen. På internettet kan man følge en leverance af en postpakke. På samme måde kan man med BIM-modeller i projekterne skabe tilgængelighed til alle relevante informationer og undgå unødigt spild.

Teknologien gør det ikke alene, og i NIRAS har vi derfor samlet vores kalkulations- og proces-folk i samme enhed. Stærke faglige kompetencer i kombination med BIM og anvendelsen af 4D-5D i vores projekter betyder, at vi arbejder målrettet mod at kunne levere priskalkulationer og logistik "realtime". På vejen mod realtime-kalkulationer er der mange gevinster ved hurtige overslag, synlige mængder og åben dialog. Alt sammen som understøttelse af en trimmet og procesorienteret byggeproces.

Med NIRAS som rådgiver får vores kunder en kompetent samarbejdspartner indenfor 4D og 5D, der til enhver tid kan give overblik og tryghed for de økonomiske konsekvenser af kun-dens beslutninger.

Kontaktpersoner

Stig BrinckTeamchefAllerødT: +45 4810 4201E: sbr at niras dot dk
Yderligere kontaktinfo
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728