Uddannelse

NIRAS har et stort erfaringsgrundlag for at bistå med planlægning og projektering inden for alle typer af uddannelses- og undervisningsbyggeri. I undervisningssektorens bygningsmasse er der konstant behov for nye faciliteter og tilpasning af eksisterende bygninger på grund af udviklingen i de pædagogiske principper, ændrede erhvervsstrukturer og den teknologiske udvikling.
Ofte inden for stramme økonomiske rammer skal nybyggerier, om- og udbygninger være funktionelle og fremtidssikrede samt tilgodese brugernes behov og krav til fleksibilitet.
Der skal skabes fysiske rammer for lærende miljøer, som giver medarbejdere og studerende optimale rammer for læring, udvikling og fornyelse. NIRAS’ erfaringer omfatter ydelser fra den helt indledende planlægning med fokus på funktionskrav og fysisk planlægning til projektering, opførelse og aflevering af byggeriet samt rådgivning i driftsfasen.
NIRAS har ekspertise inden for en række specialer med særlig relevans for planlægning og udførelse af undervisningsbyggerier, og vores specialer er en naturlig og integreret del af vores rådgivning – se endvidere under specialer.
"NIRAS skaber fremtidens fysiske rammer til uddannelse og udvikling af mennesker til fremtidens udfordringer"