Alle fortjener et godt indeklima
Godt indeklima kræver den rigtige kombination af luft, lys og lyd. NIRAS har gjort det til et speciale at udvikle sammenhængende, velfungerende og enkle indeklimaløsninger, hvor vi integrerer design, arkitektur, tekniske løsninger og den måde mennesker bruger bygningen på. NIRAS har 20 års erfaring og stor ekspertise med rådgivning inden for:
Sund fornuft, god økonomi og lavt energiforbrug
Ved at kombinere arkitektkunsten, vores viden og erfaringer med ingeniørvidenskabens muligheder for at måle, analysere og
modellere fx temperatur, luftstrømme, blænding og akustik kan vi opnå helhedsorienterede løsninger, der skaber et totaløkonomisk optimalt indeklima.
Hvad enten det gælder nybyggeri eller renovering, er det for os målet at skabe enkle og robuste systemer. Det vil sige at etablere et godt design og anvende byggeteknik, som i sig selv bidrager til et godt indeklima, og supplere dette med installationer, vi ved fungerer i praksis.
Måden, hvorpå man etablerer et godt indeklima, har stor indflydelse på energiforbruget til ventilation, opvarmning og køling. Samtidig ved vi, at godt indeklima har væsentlig betydning for brugernes komfortfølelse og effektivitet. Vejen er at tænke indeklimaet ind tidligt i projektet. Den gode start sparer tid og resurser og giver et målbart bedre resultat.
Læs mere om Bygningsenergi og Kuldebroer og samlingsdetaljer.