Infrastruktur

Brandteknisk dimensionering af brandventilationsanlæg er en af vores kernekompetencer og omfatter blandt andet 3D CFD‐modellering af røgspredning i undergrundsstationer og tunneller baseret på designbrande for blandt andet metro‐ og fjerntog efter anerkendte standarder. NIRAS Safety har blandt andet simuleret røgspredning på undergrundsstationer baseret på henholdsvis semi‐transvers‐ og længde‐ventilation, og dokumenteret røgspredning fra undergrundsstation til shopping‐center og transithal. I forbindelse med fastlæggelse af placering af ventilatorer, røgbarrier og tilførsel af erstatningsluft har vi lavet følsomhedsanalyser på trykforholdene i tunnelsystemet og vindtryk på indgange til undergrundsstationer.

I forbindelse med fastlæggelse af evakueringstid anvender vi vores 3D evakueringsmodeller som vi blandt andet har anvendt i forbindelse med evakuering af komplekse byggerier og koncertområder med mere end 20.000 personer.

De særlige forhold ved rednings‐ og slukningsindsats i undergrundsanlæg har vi erfaring med at dokumentere i forbindelse med smoke control systemer, herunder dokumentation af sigtbarheds‐, strålings‐ og temperaturforhold for indsatspersonel.

NIRAS Safety har erfaring med funktionsafprøvninger af brandtekniske anlæg og godkendelsestest af brandventilationsanlæg med in‐situ fuldskala brandtest.

Kontaktpersoner

Morten ValkvistEkspertisechefBrand og sikringsrådgivningAllerødT: +45 4810 4282E: mbm at niras dot dk
Yderligere kontaktinfo
© NIRAS A/S - Sortemosevej 19 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728