NIRAS har de seneste seks måneder helt eller delvist opkøbt fem virksomheder med en samlet omsætning på godt 180 mio. kronerMed købet af majoriteterne i to norske virksomheder inden for miljø og energi samt en tysk rådgiver inden for udviklingsbistand er NIRAS godt i gang med at realisere sin målsætning om markant international vækst.
”Opkøbene er en del af vores internationale strategi om vækst inden for rådgivningsområder, hvor NIRAS har stærke kompetencer og hvor vi ser en stigende international efterspørgsel,” siger Markus Davelid, international direktør i NIRAS
Vigtige vækst-platforme
Opkøbet af majoriteten af de norske virksomheder Promitek og smi energi & miljø markerer NIRAS’ indtræden på det norske marked. De to virksomheder skal bidrage til realiseringen af NIRAS’ strategi om vækst inden for jordforurening, miljøvurdering i forbindelse med off-shore vindenergi samt inden for vandkredsløb og energioptimering.
Med opkøbet i den tyske virksomhed IP Consult skaber NIRAS en en tysk platform for sin forretning inden for udviklingsbistand. Det føjer samtidig de tyske bistandsmyndigheder til NIRAS’ kundeliste.
“Købet af majoriteten i IP Consult er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke vores rådgivningsforretning for udviklingsbistand uden for Danmark, Sverige og Finland, hvor vi i dag er stærkt repræsenteret,” siger Markus Davelid.
Fakta om NIRAS’ virksomhedskøb
| Virksomhed |
Forretningsområde |
Købstidspunkt |
Ejerskab |
Medarbejdere |
Omsætning |
| Rambøll Natura, Sverige |
Udviklingsbistand |
December 2011 |
Fuldt ejerskab |
19 |
65 mio. SEK (ca. 53 mio. DKK) |
| Blominfo, Danmark |
Kortlægning |
Januar 2012 |
Fuldt ejerskab |
37 |
50 mio. DKK |
| Promitek, Norge |
Miljø og energi |
Maj 2012 |
Majoritets-aktionær |
8 |
15 mio. NOK (ca. 14,6 mio. DKK) |
| smi energi & miljø, Norge |
Miljø og energi |
Maj 2012 |
Majoritets-aktionær |
14 |
14 mio. NOK (ca. 13,6 mio. DKK) |
| IP Consult, Tyskland |
Udviklingsbistand |
Maj 2012 |
Majoritets-aktionær |
18 samt 150 projekt-medarbejdere |
6,5 mio. EUR
(ca. 48 mio. DKK) |