Klimaet udvikler lovens rammer

NIRAS-Klimatilpasningsprojekt i Karlstrup Mose udvikler rammerne for takstfinansiering og samler Greve og Solrød kommuner til fælles front mod vandmasserneProjektet, der er et samarbejde mellem Greve og Solrød Kommuner, Greve Solrød Forsyning og NIRAS, har til formål at reducere risikoen for klimabetingede oversvømmelser i de lavtliggende boligområder i Solrød Strand og Karlslunde. Dertil kommer ønsker om at forbedre forholdene for flora, fauna, vandmiljø og vandgennemstrømning samt at øge de rekreative værdier i Karlstrup og Karlslunde moser, skriver altinget.dk.
Rammerne skal udfordres
Projektets stærke side er dets klare synergier mellem behovet for bedre vandmiljø, adgang til natur og behovet for intelligent klimatilpasning, der reducerer risiko for oversvømmelser, forklarer Jens Christian Riise, leder af NIRAS’ task force for helhedsorienteret vandplanlægning, HELVA.
"Når kommuner laver projekter på tværs af skel, bliver de nødt til at udfordre rammerne. Og her er det helt centralt at få skabt mest mulig manøvredygtighed under den eksisterende lovgivning ved at kigge på, hvilke muligheder rammebetingelserne giver aktørerne. Vi behøver ikke vente på, at lovgivningen bliver ændret”, siger Jens Christian Riise, der overfor Altinget.dk fremhæver projektet som eksempel på, hvordan kommuner og forsyninger sammen kan identificere både løsninger og finansieringskilder.
Greve frontløber med miljø- og servicemål
I Greve Solrød Forsyning er projektleder Birgit Paludan glad for løsningen, hvor dele af projektet finansieres over spildevandstaksten i henholdsvis Solrød og Greve Spildevand. Og det er vigtigt hele tiden at skubbe på for at rykke grænserne for, hvilken type projekter man kan lave rundt om i landet, siger Birgit Paludan:
"I Greve har vi været nogle af de første til at bruge miljø- og servicemål i kommunale klimastrategier. På den måde har vi været med til at bane vejen for, hvad man kan, og hvad man ikke kan finansiere gennem takstmidler."
Læs hele artiklen på altinget.dk.
Fakta
Projekt gik fra 20 til 1,5 millioner
NIRAS gennemførte for et par år siden et beslægtet projekt i Slangerup. Her genoprettede man en naturlig strækning af Græse Å ved at udnytte naturlige lavninger i grønne områder tæt ved byen som bassiner for skybrudsregn.
Prisen for det samlede projekt endte på 1,5 millioner - eller under 10 procent af de 20 millioner kroner, som det ville koste at etablere en traditionel løsning med underjordiske forsinkelsesbassiner.
Læs mere om Græse Å.
Kontaktpersoner