I rapporten bliver mulige linjeføringsalternativer identificeret for at kunne understøtte den indledende politiske diskussion om, hvilke linjeføringsmuligheder der findes for en ny midtjysk motorvejskorridor.
Efterfølgende kan der arbejdes videre med disse linjeføringer, hvorefter nogle få linjeføringer kan udvælges til mere detaljerede analyser.
I rapporten beskrives den overordnede idé med de forskellige linjeføringer, og der foretages en overordnet analyse af linjeføringernes trafikale effekter, herunder aflastning af E45 og mulige rejsetidsbesparelser.
Desuden beskrives, hvor store anlægsudgifterne skønnes at blive i runde tal, og hvordan linjeføringerne kan forventes at påvirke miljøet samt by- og erhvervsudviklingen.