Vores virksomhed

NIRAS er en international multidiciplinær rådgivningsvirksomhed med aktiviteter i 35 lande og godt 1200 medarbejdere.

Vores ydelse er uvildig rådgivning inden for byggeri, anlæg og forsyning, miljø, energi, infrastruktur, planlægning, økonomi og management samt udviklingsbistand.

Vi har gennemført projekter i over 180 lande og er repræsenteret i Østersøregionen med selskaber i Danmark, Sverige, Finland, Polen, Estland, Rusland og Ukraine. Vi har endvidere datterselskaber i Grønland, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Malaysia, Tanzania, Sri Lanka og Zambia.

NIRAS blev grundlagt i 1956 af civilingeniørerne Jørgen Kristian Nielsen og Konrad Rauschenberger. I dag er NIRAS en førende rådgivervirksomhed i Danmark.

Vi er uafhængige af entreprenører, producenter og leverandører og medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) og International Federation of Consulting Engineers (FIDIC).

Ejerforhold

Aktierne i NIRAS Gruppen er ejet af NIRAS Fonden (77 %) samt ledere og medarbejdere (23 %).

NIRAS Fondens hovedformål er som ejer af NIRAS Gruppen A/S at fremme selskabets trivsel og beståen såvel i økonomisk henseende som i relation til personaleforhold og ønskelig udvikling.

© NIRAS A/S - Sortemosevej 2 - 3450 Allerød - T: +45 4810 4200 - F: +45 4810 4300 - E: niras@niras.dk - Sitemap - NIRAS A/S CVR: 37295728 - Kontakt webmaster